VESTERBROBASEN

Velkommen til Vesterbrobasen - Vesterbros nye bydelsportal. 

Brug siden til at finde ud af hvad der sker på Vesterbro - opret arrangementer og debatter og find oplysninger om lokale foreninger og bestyrelser. Alle foreninger, institutioner, netværk og bestyrelser i bydelen kan oprette sig i bjælken øverst.

Søg efter forening, institution eller projekt på Vesterbro


Find arrangementer på Vesterbro

Gå tilbage
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Events


Kødbyens Mad & Marked.

Kødbyens Mad & Marked har åbent hver lørdag og søndag i sommerhalvåret og byder på lækre madboder og tonsvis af friske råvarer og hjemmelavede retter lige til at spise.

Kødbyen på Vesterbro i København var engang forbeholdt slagtere og grossister, men området har gennemgået en bemærkelsesværdig forandring de seneste år. Kødbyen er i dag centrum for masser af kulinarisk aktivitet og et pulserende natteliv, der er blevet et tilløbsstykke for både lokale og byens gæster.

Nu vender Kødbyen tilbage til rødderne med et ugentligt madmarked. Prisen på en bod holdes så lav som mulig for at tiltrække ildsjæle, der sælger ærlig mad, som ikke ripper pengepungen. Her kan du spise et godt måltid mad ved fællesbordene eller købe ingredienser til aftenens middag.

Plads til pionerer

Du vil aldrig blive mødt af det helt samme udvalg af madboder, da folkene bag fødevaremarkedet sigter efter mangfoldighed, dynamik og lave priser, så det er nemt og tilgængeligt for madpionerer at sælge deres produkter.

Sidste søndag i hver måned kan du desuden komme til Morgenmad & Marked, hvor du kan lægge en god bund at starte dagen på, lytte til live jazz og måske få øvet dit petanquespil
FAKTA Dato: 01/04/2017 - 30/09/2017
Tidspunkt: Lør-søn kl. 10-18
Sted: Flæsketorvet
Adresse: Flæsketorvet