VESTERBROBASEN

Velkommen til Vesterbrobasen - Vesterbros nye bydelsportal. 

Brug siden til at finde ud af hvad der sker på Vesterbro - opret arrangementer og debatter og find oplysninger om lokale foreninger og bestyrelser. Alle foreninger, institutioner, netværk og bestyrelser i bydelen kan oprette sig i bjælken øverst.

Søg efter forening, institution eller projekt på Vesterbro


Find arrangementer på Vesterbro

Gå tilbage
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Events


Lydvandringen 'Bryggede historier'.

Lydvandringen byder på små overraskelser og anekdoter, du kan blandt andet høre om Kapselloftets hemmelige kroge, Snoremandens bedrifter, hvad vandstanden i en sø kan have med strejke at gøre, og få en idé om, hvad den underjordiske ølverden gemmer på.

MØD GAS-JENS, BONZO OG DE ÆDRU KINESERE

'Bryggede historier' er en samling anekdotiske overraskelser og historiske fortællinger helt tilbage fra tiden, hvor J.C. Jacobsen grundlagde Carlsberg.

Siden området blev åbnet op for offentlig­heden i 2009, har det dannet ramme om en masse aktiviteter for folk i alle aldersgrupper. Når man i dag bevæger sig rundt på området, bemærker man, at en helt ny bydel er ved at blive skabt her midt i København. Men midt i alt det nye, står de gamle, stolte bygninger tilbage og vidner om fortiden.

Sådan lytter du:
Lydvandringen er tilgængelig på: www.bryggedehistorier.dk hvor man via et interaktivt kort kan finde vej til de 16 lydposter. Kortet er koblet til Google maps, hvilket hjælper dig til at navigere rundt på området.

Med denne lydvandring sætter vi fokus på nogle af de mange fortællinger, området ligger inde med. De historier, du her kan høre, er først og fremmest blevet til på baggrund af samtaler med flere generationer af bryggeriarbejdere. Men også med hjælp fra arkivarer, pedeller og andre personligheder, der har været eller stadig er en del af området
FAKTA Dato: 01/09/2015 - 01/09/2020
Tidspunkt: Døgnet rundt
Sted: Boble Plads
Adresse: Pasteursvej 10