Flere nyheder

 
Teater
Sherlock Holmes i Danmark

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sherlock Holmes i Danmark
Tir. 25. jul. 2017
kilde: KultuNaut

Oplev komisk, musikalsk og veloplagt gadeteater, når Dansk Rakkerpak i samarbejde med Teatret Fairplay præsenterer deres nye forestilling rundt omkring i landet. (Foto: Tomas Bertelsen)

Sherlock Holmes' dødsfjende Moriarty flygter fra sin celle i Tower of London og proklamerer at han vil stjæle Dronning Margrethes kronjuveler lige for næsen af Holmes. Sherlock tager imod udfordringen og iler sammen med sin tro ven og væbner, Dr. Watson til København.

På Amalienborg tager handlingen fart. Prins Henriks gravhund Tilly forsvinder, men dukker op igen som cocktailpølser; dronningens skæres under et trylleshow i to stykker og bortrøves sine kronjuveler og Dr. Watson bliver bortført. Sherlock Holmes opsporer Moriarty og gør sig klar til det endelige opgør..

Sherlock Holmes for første gang på dansk jord
Dansk Rakkerpak, der sidste sommer blev egnsteater i Næstved, har i år allieret sig med Teatret Fairplay fra Holbæk og den bindegale engelske instruktør, Alex Byrne. Sammen har de skabt deres helt egen Sherlock Holmes historie, hvor mesterdetektiven for første gang nogensinde udfolder sig på dansk jord.

For både voksne og børn
Forestillingen er i lige høj grad for voksne og børn, og publikum er mindst lige så vigtige som skuespillerne på scenen. Det er en samlende kulturoplevelse fuld af skæg og ballade.

For voksne og børn fra 6 år

Se hvor i Danmark forestillingen kan opleves frem til 23. september