Flere nyheder

 
Diverse
Tæt på marsvinene i Øresund

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Tæt på marsvinene i Øresund
Fre. 30. jun. 2017
kilde: KultuNaut

Sommeren over kan man opleve Øresunds mange marsvin helt tæt på. Her stævner Øresundsakvariets guider nemlig ud fra Helsingørs Nordhavn i en stor RIB på oplevelsesjagt efter Danmarks mindste hval. (Foto: Jens Gerup Nielsen)

Øresund er en fantastisk naturperle med mange forskellige marine arter. Et af de mest spektakulære er marsvinet og den har du mulighed at se på nært hold hvis du tager med på en af Øresundsakvariets marsvinsafarier. Hele sommeren hver tirsdag, onsdag og torsdag arrangerer akvariets havbiologer og naturvejledere safariture og der er stor chance for at se den lille nuttede hval.

Akvariets medarbejdere bliver ofte spurgt om man kan være heldige at se andre marine pattedyr end marsvin på safariturene. Og det kan man. Sidste år i maj måned så akvariets medarbejdere en 15-18 meter lang kaskelothval i den nordlige del af Øresund. Og tidligere har man også observeret den nu så berømte almindelige delfin, som næsten blev "verdenskendt" i Øresund. Men listen over spektakulære pattedyr set i Øresund er ganske lang. Både pukkelhvaler, vågehvaler og hvidnæsehvaler er blevet set i Øresund over de sidste ti år.

Dagsturene foregår tirsdag og torsdag i uge 27-32 kl. 10-12 og 13-15. Aftenturene er om onsdagen i uge 27-30 kl. 19-21 og i uge 31-32 kl. 18-20 samt tirsdag og torsdag i uge 33-34 kl. 18-20.

Booking af marsvinsafari og mere information

(Der er ikke marsvingaranti på turene, men i 2017 sås marsvin på ca. 90 % af turene)

Fakta:
Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets levende museer og et zoologisk anlæg. Akvariet er beliggende i Helsingør og deltager sammen med Marinbiologisk Sektion, begge under Biologisk Institut i forskning, undervisning og formidling af det omgivende havs økologi og biodiversitet.

(Foto: Tania Lundberg Lykkegaard)