Flere nyheder

 
Film
Gud taler ud

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Gud taler ud
Man. 25. sep. 2017
kilde: KultuNaut

Filmatisering inspireret af Jens Blendstrups selvbiografiske bestseller af samme navn fra 2004 med Søren Malling i rollen som Uffe/Gud, der er instrueret af Henrik Ruben Genz. (Foto: Martin Dam Kristensen)

I 80'erne vokser Jens og hans brødre op i et parcelhus i Risskov. Her regerer familiens overhoved, Uffe - Psykolog og selvbestaltet Gud i slåbrok og underbukser. Men forandringer truer familiefreden, da Uffe sætter sig for at skrive sine erindringer.

Huset fyldes af Uffes loyale patienter, der både yder Uffe moralsk og øldrikkende selskab. På drengeværelserne ulmer oprøret, mens mor Gerd Lillian kæmper bravt med at holde sammen på familien. Men før sønnerne, Jens, Thomas og Mikkel kan gøre sig frie af undertrykkelsen og blive voksne, kommer det til et afgørende opgør med "Gud".

Andre medvirkende er den svenske sangerinde Lisa Nilsson, der for første gang kan opleves i en bærende rolle på det store lærred. Jens Blendstrup spilles af den unge filmdebutant Marcus Gert og hans to brødre, Thomas og Mikkel, spilles af Clint Ruben og Mads Langelund. Herudover medvirker blandt andre Jesper Asholt, Jacob Kvols og Maria Erwolter.

Gud taler ud har biografpremiere den 28. september.