Teaterhuset Filuren

Filuren er et børne - og ungdomsteater, der har hjemme i Musikhuset. Teatret blev etableret i 1965 som børneteaterskole. Fra 1975 har det været et professionelt børneteater. Filurens repertoire er præget af børnevenlige bearbejdelser af eventyr og klassikere. I tilknytning til teatret findes en dramaskole for børn og unge samt Dramacentrum, der siden 1994 har undervist i drama og produceret amatørteaterforestillinger ude på skolerne. Filuren har igennem de seneste år udviklet sig fra at være et teater til at være et Teaterhus. Filuren producerede indtil for et par år siden forestillinger, der primært var møntet på de 5-6-årige. Men Filuren har ændret retning. Et af teatrets mål er nu at differentiere tilbuddene til forskellige aldersgrupper blandt børn og unge. Ens for alle produktioner er dog, at de også er velegnede for forældrene, så det bliver spændende at gå sammen i teatret. Der er store børneforestillinger spædet med fantasi, farver og gode fortællinger. Der er ungdomsforestillinger. Dertil kommer, at Filuren også viser forestillinger spillet af unge, for unge

Teaterhuset Filuren

Thomas Jensens Allé 2

8000 Aarhus C

Tlf: 22 84 81 85

Yderligere information: Hjemmeside