Gå til hoved indhold

Arrangementskalender

Her får du overblik over arrangementer og oplevelser med kunst og kultur. Er du arrangør, kan du selv oprette et arrangement i kalenderen.
Tilbage til kalenderen

Børnekoncert med flyvehøjde: Torben Westergaard & Kirsebærsne

Børnekoncert med flyvehøjde: Torben Westergaard & Kirsebærsne

Hvad gør bogfinken Blinke i erkendelse af, at "briller og bø'er blir min lænke" - og hvad er der med de tusind lopper, der blaffer ned gennem Tyskland?


Disse presserende spørgsmål besvares gennem mødet mellem komponist, bassist og sanger Torben Westergaard og prisvindende børnebogsforfatter Tina Sakura Bestle. "Kirsebærsne" er musik, der drømmer sig tilbage til 70'erne og Astrid Lindgrens samarbejde med komponisterne Georg Riedel og Jan Johansson. Musik og tekster som voksne og børn kan samles om - og som hverken du eller de bliver trætte eller mindre af. Det er musik, der taler op til børn.

Grundstammen i orkestret er DMAvindende ny-folk ensemble TrioMio (Kristine Heebøll, violin; Jens Ulvsand, bouzuki; Peter Rosendal, piano) kombineret med perkussionist og trommeslager Jonas Johansen og kapelmester Torben Westergaard på vokal og bas. Endelig er Sophie Ziedoy med på vokal.

Arrangementet er en del af Kultur og Festdage i Gentofte.

Praktisk information

  • Alder: 3 - 8 år og forældre.
  • Book billet på genbib.dk/billetter. Både børn og voksne skal have billet.