Billeder fra den 25. april sammenflettes med euforiske og kaotiske indtryk fra de enorme folkemasser, der gik på gaden den følgende uge. Undervejs analyserer en fortællerstemme den kollektivistiske billedproduktion, og brasilianske Glauber Rocha interviewer forbipasserende. Resultatet er et unikt tidsbillede, der formår både at være formmæssigt revolutionært og ideologisk didaktisk. Det er denne paradoksale kvalitet, som gør filmen så seværdig den dag i dag.
