Ansvarlig for siden:

Kultur og Bibliotek 2
Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup, 39985801,

Kalender

Dato

Genre

Søg

Vælg en eller flere genrer


Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
8/3 2015
Gentofte Hovedbibliotek
Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup
Tlf: 3998 5800 Fax: 3948 7507

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.7374, Lon 12.5735
Åbent: Man-fre kl. 10-19, lør kl. 11-16. 1/10-31/3: Man-fre kl. 10-19, lør kl. 11-16, søn kl. 11-16

Gentofte Hovedbibliotek er tegnet af den kendte danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i april måned 1985. Der er indgang til biblioteket fra parkeringspladsen på Ahlmanns Allé og fra Øregårdsparken.

Den kunstneriske udsmykning ved begge indgange er udført af Per Kirkeby, som er en af Danmarks største og internationalt kendte kunstnere. Bronzeskulpturerne ved hovedindgangen og murstensskulpturerne ved indgangen fra Øregårds Allé er udført i 1987 og finansieret af Statens Kunstfond og Gentofte Kommune.

Øregårdssalen er Gentofte Hovedbiblioteks smukke sal med plads til 120 mennesker


Viser 40 events fra/efter 19. jun. 2019

19 JUN
Diverse | Workshop

Tysk salon

Ordrup Bibliotek, kl. 16.

Ons. d. 19. juni 2019, kl. 16.
Pris: (Gratis billetter)
Arrangør: Gentofte Hovedbibliotek.
Vil du skærpe dit tyske? Modtager du tyskundervisning eller taler du tysk og ønsker at vedligeholde dine sprogkundskaber? Tysk salon på Ordrup Bibliotek er mødestedet for alle, som har lyst til at tale tysk og møde andre med interesse for tysk sprog og kultur. Vi taler tysk på forskellige niveauer om emner som vedrører Tyskland. Tysk salon finder sted onsdage i ulige uger i perioden 16/1-19/6.

Gratis. Ingen tilmelding
19 JUN
Diverse | Workshop

Strikkeklub

Vangede Bibliotek, kl. 16.30.

Ons. d. 19. juni 2019, kl. 16.30.
Pris: (Gratis billetter)
Arrangør: Gentofte Hovedbibliotek.
Kom til en hyggelig eftermiddag på Vangede Bibliotek. Strikkeklubben er åben for alle, uanset om du er meget erfaren eller helt nybegynder. Du skal selv medbringe materialer, men biblioteket sørger for kaffe, te og småkager. Strikkeklubben finder sted hver onsdag i perioden 9/1-26/6.

Gratis. Ingen tilmelding
20 JUN
Børn | Workshop

Koncert: Papa Kotji - Django, en sand historie

Gentoftegade Bibliotek, kl. 10.

Tor. d. 20. juni 2019, kl. 10.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Arrangør: Gentofte Hovedbibliotek.
Kom med på en veloplagt udflugt med sigøjnerjazztrioen Papa Kotji. Med fuld fart i mol fortolker de den fantastiske historie om den geniale og stilskabende mesterguitarist, Django Reinhardt. Django kunne spille så hurtigt, at hans fingre brændte. Og du skal også være med, så husk din luftguitar. For de 5-7 årige.

Entré: Gratis. Husk tilmelding
20 JUN
Diverse | Workshop

Klub Kapow

Ordrup Bibliotek, kl. 14.30.

Tor. d. 20. juni 2019, kl. 14.30.
Pris: (Gratis billetter)
Arrangør: Gentofte Hovedbibliotek.
Kreaværksted. Klub Kapow er Ordrup Biblioteks kreative hyggehjørne, fast hver tirsdag og torsdag, for børn i alle aldre og deres voksne. Aktiviteterne er forskellige fra uge til uge, så kig forbi biblioteket og bliv inspireret til dagens kreating.
Klub Kapow kører helt frem til skolernes sommerferie.

For alle. Ingen tilmelding
20 JUN
Diverse | Foredrag

Metro-arkæologi: Københavnermode i 1600-tallet

Gentofte Hovedbibliotek, kl. 16.30.

Tor. d. 20. juni 2019, kl. 16.30.
Sted:
Snart åbner en ny metrostation på Rådhuspladsen i København. Få indblik i fund fra udgravninger i 2011-2012, bl.a. tekstiler fra 1600-tallet, der fortæller om brug og genbrug af tøj og om modens udvikling. I 2011-2012 udgravede Københavns Museum store dele af Københavns Rådhusplads i forbindelse med anlæggelsen af det nye Metro City Ring. Der blev gjort fund helt fra vikingetid til moderne tid, men størstedelen af fundene stammer fra 1600-tallet, hvor byens voldgrav blev fyldt op med affald. Voldgravsfyldet indeholdt mange forskellige genstandegrupper, lige fra keramik, glas og legetøj til mønter, sko og tekstiler. Især tekstilerne vil blive berørt i dette foredrag, da de fortæller om byens borgere, om brug af tøj samt om modens udvikling gennem 1600-tallet. Kom og hør, hvad der lå på Rådhuspladsen engang, der hvor den nye metrostation åbner inden længe. Arkæolog Charlotte Rimstad fra Nationalmuseet fortæller.

Gratis. Ingen tilmelding
20 JUN
Diverse | Workshop

Dansk Café

Gentofte Hovedbibliotek, kl. 17.

Tor. d. 20. juni 2019, kl. 17.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Would you like to practice your Danish? Then join us at the library for Dansk Café. At this recurring event volunteer Danes act as language ambassadors and try to guide you through the tongue-twisting guttural mess that is the Danish language. All levels are welcome. The library offers coffee and tea at this event.

Gratis. Ingen tilmelding
21 JUN
Diverse | Workshop

Forfattere om fredagen

Vangede Bibliotek, kl. 14.

Fre. d. 21. juni 2019, kl. 14.
Pris: (Gratis billetter)
Arrangør: Gentofte Hovedbibliotek.
Deltag i snakken om forfattere, litteratur og kultur hver fredag på Vangede Bibliotek. Jesper Dalhoff og andre fra Vangede Venners Biblioteksgruppe læser højt af udvalgte forfattere, og der er rig mulighed for at tale med om teksten. Derefter går vi over til Kulturpatruljen, hvor vi deler beretninger bordet rundt om arrangementer, vi har været til eller planlægger at gå til. Altså litteratur, kaffe, kage, ytringsfrihed og inspiration fra andres oplevelser i kultur- og rejselivet.

Gratis. Ingen tilmelding
21 JUN
Diverse | Workshop

Teater: King Lear

Gentofte Hovedbibliotek, kl. 17.

Fre. d. 21. juni 2019, kl. 17.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Forestillingen, der skyder årets Kultur & Festdage i gang på Hovedbiblioteket, gør det med maner! Passerpartout teatret har nemlig taget Shakespeares klassiker, kogt og æltet den sammen, så den nu serveres i en ordløs, sprudlende, hjertekildende dukketeaterversion for hele familien.

King Lear er gammel og skal dele sit rige mellem sine tre døtre. Det vil han gøre alt efter hvor meget de elsker ham. Men hvordan måler man kærlighed i Lears verden? Historien fortælles af de to bagere, som skal bage Lears fødselsdagskage. På en enkel og lattermild måde får de æltet, bagt, delt og serveret dramaet. Som i alle Shakespeares tragedier går det grueligt galt og King Lear forstår først til sidst sin fejl ... at kærligheden ikke kan prissættes.

Alder: Fra 6 år. Ingen tilmelding. En del af Kultur og festdage.

Efter forestillingen fra kl. 17.30-19.00 tænder vi op i grillen og inviterer til fællesspisning. Læs mere og køb billetter her.

Aftenen slutter af med koncert kl. 19.00- 20.00 med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk.

Koncerten er henvendt til voksne, men børn er velkomne
21 JUN
Diverse | Workshop

Fællesspisning - grill i græsset

Gentofte Hovedbibliotek, kl. 17.30.

Fre. d. 21. juni 2019, kl. 17.30.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Sted:
Fra kl. 17.30-19.00 inviterer Hovedbiblioteket til en hyggelig fællesspisning i det fri. Vi tænder op i grillen og serverer fyldige salater og brød.

Kl. 17.00-17.30 spiller børneteaterforestillingen King Lear (fra 6 år).

Kl. 19.00-20.00 er der gratis koncert med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk.

Madbilletter koster 65 kr. for voksne og 35 kr. for børn. Husk tilmelding
21 JUN
Diverse | Andet

Koncert med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk

Gentofte Hovedbibliotek, kl. 19.

Fre. d. 21. juni 2019, kl. 19.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Albertes sange er lydsporet til mange års fester og lyse sommernætter. Alberte og hendes mand og musikalske makker, Andreas Fuglebæk, har noget på hjerte om den tid, vi lever i. En duokoncert skal helst føles som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af. Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intimkoncert med det musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duokoncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- - og især - opture.

Fra kl. 17.30-19:00 inviterer Hovedbiblioteket til en hyggelig fællesspisning i det fri. Læs mere her.

Gratis. Ingen tilmelding
Download liste som pdf