H.C. Andersens Hus - et museum fuld af eventyr.
H.C. Andersens Hus er et museum for alle, der elsker leg, fantasi og gode historier. Her kommer du tættere på H.C. Andersen end noget andet sted i verden.
Oplev originale genstande, papirklip og tegninger skabt af Danmarks verdensberømte forfatter. Gå på opdagelse i børneuniverset Ville Vau, find ud af hvilken eventyrfigur, du er, eller lyt til digterens stemme gennem hans fortællinger.
Museet udspringer af H.C. Andersens beskedne fødehjem - det lille gule hus i Hans Jensens Stræde. Herfra er et unikt oplevelsesunivers vokset frem, hvor arkitektur, haveanlæg, litteratur og poesi smelter sammen til én samlet fortælling. Udover den biografiske udstilling, hvor du får indblik i H.C. Andersens liv, rejser, venskaber og værker, kan du blive en del af de eventyr, som har gjort H.C. Andersen kendt og elsket verden over.
Du kan også slippe legen løs i børneuniverset Ville Vau, hvor mere end 100 kostumer og rekvisitter står klar til at blive en del af dit eget eventyr
H.C. Andersens Hus - Ville Vau
H.C. Andersen Haven 1
5000 Odense C
Tlf: +45 31 25 80 80
Yderligere information: Hjemmeside
Åbningstider:
Åbent: Se hjemmeside for åbningstider
