Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Vis kun
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
13/7 2020
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Tlf: +45 46 30 02 00 Fax: +45 46 30 02 01

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.6496, Lon 12.0781
Åbent: 27/6-9/8: Dagligt kl. 10-17. 10/8-31/12: Dagligt kl. 10-16
Entré: 150 kr. Børn under 18 år har gratis entré.

Mail: museum@vikingeskibsmuseet.dk

På Vikingeskibsmuseet får du en aktiv dag og en spændende helhedsoplevelse. Museet udstiller de fem 1000-år gamle originale skibsfund fra vikingetiden samt en flåde af sejlende rekontruktioner, hvor du kan sejle i flere af dem. Du kan også møde håndværkerne, som holder de gamle maritime fag i hævd.

Brug i forbindelse med koncerter: Vikingeskibshallen er ca. 1100 m2, og der er plads til max. 300 stående og 200 siddende personer. Hallen kan anvendes kl. 17.30-24. Der er et lille køkken og mulighed for barsalg i begrænset omfang. Hallen er bedst egnet til klassisk musik eller sang, hvor publikum sidder eller står stille.

Har du lyst til at anvende Vikingeskibshallen til et særarrangement som f.eks. en koncert, eller har du særlige ønsker til sejlads og rundvisning, kan det arrangeres ved henvendelse til museets booking på 46 30 02 53 eller e-mail booking@vikingeskibsmuseet.dk


Viser 3 events fra/efter 20. sep. 2020

Udstilling | Historisk

Stig Ombord

Vikingeskibsmuseet, kl. 10-16.

Onsdag den 1. januar 2020 til fredag den 1. januar 2021, kl. 10-16.
Pris: (Entré: Vinter: 115 kr, børn under 18 gratis. Sommer og ferier: 150 kr, børn under 18 gratis)
Sted:
Kom ombord på et vikingeskib og få oplevelsen af at være på en foranderlig sørejse over åbent hav. Alt det man ser, hører, føler og mærker, når man står til søs i et vikingeskib, mens dagen går fra klar og lysende morgenstund til omsluttende nattemørke. Vikingeskibsmuseets udstilling Stig Ombord er en grundfortælling om rejsen over åbent hav; alt det besætningen ser, hører, føler og mærker på egen krop - imens dagen går fra klar og lysende morgenstund til et omsluttende mørke. Når vejret skifter fra vindstille og næsten blændende solskin, til storm, tordenvejr og høj sø fornemmes det klart, hvordan stemningen ændrer sig fra kedsomhedens sløvsind til dramaets energi.

Omkring de to skibe - handelsskibet og krigsskibet - gøres væggene levende med en cinematisk projektion af horisonten i det fjerne, hvor det klart fornemmes, hvordan bølger og bevægelser følger skrogets rytme i vandet. Lyset fra 30 LED lamper lægger sig som et hvælv af skiftende farver over rummet, og lyskegler mødes i en svævende stjernehimmel.

Hertil lægges lydoptagelser fra Havhingsten og Ottars faktiske togter, som er komponeret til en lydkulisse af knirken fra masten, susen fra vinden, skippers kommandoer og bølger, der slår mod skibssiden.

De to skibe scenograferes med udstyr og handelsvarer, der understreger deres funktion og opfordrer til at gå på opdagelse; lette låget på tønder og kister, åbne dørken og kikke under dæk, gå til ro i de bløde skind i skibsteltet og prøve kræfter med rollen som rorgænger.

En sættekasse med montrer, skuffer, citater, billeder og tegninger fylder rummets ene væg.
Væggens indhold beretter om genstandene i og livet ombord
Udstilling | Historisk

I Vikingernes Kølvand

Vikingeskibsmuseet, kl. 10-16.

Onsdag den 1. januar 2020 til fredag den 1. januar 2021, kl. 10-16.
Pris: (Entré: Vinter:115 børn under 18 gratis. Sommer og ferier: 150 børn under 18 gratis)
Sted:
Med udstillinger giver vi et kig bag kulissen. Og viser, hvordan det mangeårige arbejde med skibene har skabt et arbejdsmiljø, der bygger bro mellem forskere, håndværkere og sejlere. Udstillingen tager afsæt i fire skelsættende udviklinger i museets historie:

Fortiden tørlægges
Et tilbageblik og en tidslomme: Fundet af Skuldelevskibene, udgravning, konservering og opsætning af de fem vikingeskibe i Vikingeskibshallen - et museum bliver til.

Arkæologi under vand
Ved historiens kilde: Fundets betydning for beskyttelsen af vores undersøiske kulturarv, og marinarkæologernes arbejde i det iltfattige miljø, der bevarer fortællinger om skibe, søfart og generationers evner og muligheder - lige fra stenalder til i dag.

Fra vrag til rekonstruktion
En byggeproces fra model til sejlende fartøj: Design, materialer og traditionelle håndværk.

Rejsen kan begynde
Fra drøm til virkelighed: Opdagelsen af en 1000 år gammel teknik og forsøgsrejser i vikingernes kølvand
Børn | Natur

Stævn ud som en viking

Vikingeskibsmuseet, kl. 12-13.20.

Fredag den 14. august til onsdag den 30. september 2020, kl. 12-13.20.
Sted:
Som det eneste sted i verden kan du stævne ud som en viking i et rekonstrueret vikingeskib. Vikingeskibsmuseet tilbyder unikke sejladser med vikingeskibe eller i traditionelle nordiske både, der er efterkommere af vikingernes skibe. Vikingeskibene sejler alle dage fra d. 1. maj - 30. september

Læs mere her