Arkiv: Overstået event
Herlev Bibliotek

Herlev Bygade 70, Herlev

Tisdag 5 november 2024, kl. 19-21.



Lyrik/recitation

Varm luft? Ingrid Nymo og Linea Maja Ernst i samtale

Hvor meget plot skal en roman have? Og hvornår er en bog relevant? Det taler de to forfattere om.

Bibliotekets sæsontema er LUFT, i dette forfattermøde VARM LUFT - altså tom snak uden egentligt indhold.

Oplev kulturskribent og forfatter Linea Maja Ernst i samtale med forfatter Ingrid Nymo om nødvendigheden af et plot i en roman - plus det løse; by og land, klasseskel, menneskelig adfærd og omsorg blandt andet.

I Linea Maja Ernsts debutroman "Kun til navlen" holder de velstillede karakterer sig ikke tilbage med at lufte deres tanker eller behov i et sommerhusparadis.
Samtalerne er lange og holdningsmættede, der sker ikke ret meget, og som læser kan man komme til at tænke: "Hvor er det her på vej hen?".
Men man kunne også spørge: "Behøver en bog at skulle noget sted hen?"

Som et slags modsvar til de høje luftlag i "Kun til navlen" står Ingrid Nymo med sin velfærdsthriller "Den røde hane".
Her møder vi ikke sværmeriske højtuddannede, men en hjemmehjælper som hovedkarakter, pensionister og en faretruende pyroman, alt sammen i Thy.

Begge bøger er smukke og sprogligt sprudlende, men ellers er bøgerne vidt forskellige.

Kom og hør de to forfattere diskutere plot, klasse, setting og adfærd.

Gratis billetter

Läs mer på webbplatsen