Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Orgelkoncert med David Bendix Nielsen (Frederiksberg) - del af Orgelfestival i Sønderborg og omegn

Musik: Andet/Ukendt

David Bendix Nielsen er uddannet organist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Hochschule für Musik und Theater Hamburg, og debuterede som solist i 2019.

David er til daglig organist ved Sankt Markus Kirke på Frederiksberg, og har tidligere været organistassistent ved Roskilde Domkirke og Holmens Kirke. David er en aktiv koncertorganist og har været på programmet i bl.a. Westminster Abbey og Temple Church i London, Basilique Sainte-Clotilde i Paris samt festivaler i Tyskland, Italien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Han er også aktiv som assistent ved forskellige ensembler som DR SymfoniOrkestret, Copenhagen Phil og Theater of Voices. David har modtaget flere priser og legater for sit musikalske virke, bl.a. Léonie Sonnings Talentpris i 2018 og "Den Unge Kunstneriske Elite" af Statens Kunstfond i 2022 - 2023. I 2022 udkom Davids første orgel album "Bach & Pärt" ved det engelske pladeselskab Orchid Classics. David er også kunstnerisk leder for "Orgeldrømme", som er en koncertrække af visuelle orgelkoncerter.Læs mere om David Bendix Nielsen herKoncerten er del af Orgelfestival i Sønderborg og omegn.