Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Weekendkursus - Modistkursus med Helene Holst Echwald

Diverse: Undervisning

Teatermodist Helene Holst Echwald fortæller om sit arbejde med at skabe hatte til forestillinger. Deltagerne får også mulighed for at afprøve diverse teknikker i forbindelse med at skabe deres egne hatte.

På dette kursus vil vi gennemgå en simpel måde at bygge egne mønstre op over en kranieblok. Deltagerne vil få kendskab til de metoder en modist bruger til at konstruere og udvikle egne mønstre, hvilket gør dig i stand til selvstændigt at arbejde videre med dine egne ideer og projekter.

Vi arbejder med mønstre og konstruktion til bløde hatte, men jeg vil også præsentere de mest traditionelle materialer en modist bruger.

Medbring din egen symaskine. Liste med nødvendige materialer og værktøj sendes til deltagerne. Nogle materialer vil kunne købes på kurset.

Tilmelding på aftenskolens hjemmeside.