Spring til indhold

Gudstjeneste

Diverse: Gudstjeneste

Pinsegudstjeneste ved præst Christian Fink Tolstrup.Pinsen er den sidste af forårets kristne højtider. Det er næsten blevet sommer, og det er tid til at holde pinsefri og se pinsesolen danse. Men hvad er det egentlig, vi fejrer?

Foråret er fyldt med kristne fejringer. De fleste af os kender til historien om Jesu død og opstandelse i påsken, og vi har netop fejret, at Kristus for til himmels. Nu står den sidste af forårets højtider for døren, og det er en fejring, der byder på mange spændende og svære begreber - fra Helligånd til tungetale. Pinsen er højtiden, hvor vi fejrer Helligåndens komme. Den fejres i over to dage: Pinsedag, som altid er en søndag, og 2. pinsedag, som er mandagen lige efter.Den første pinse foregik i Jerusalem, hvor alle disciplene var forsamlet. Dernæst hele verden for disciplene blev sendt i alle retninger med budskabet.Pinsen var oprindeligt en jødisk fest, hvor jøderne mindedes Guds pagt med Moses på Sinaibjerget, da han fik lovens tavler. Den kristne pinse opstod, da disciplene - efter Jesus var faret til himmelen -var samlede i Jerusalem og mærkede et pust og begyndte at tale og profetere på fremmede sprog med ildtunger over deres hoveder. Den hændelse, Helligåndens komme, bliver betegnet som pinseunderet. I forbindelse med pinseunderet sluttede omkring 3000 mennesker sig ifølge Apostlenes Gerninger til den første kristne menighed. Pinsen bliver derfor også kaldt for kirkens fødselsdag. Der er altid 50 dage, eller syv uger, mellem påskedag og pinsedag. Da påsken falder forskelligt år efter år, påvirker det også pinsen, der dog altid falder i maj eller juni.