Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Pale Ale Festival 2024

Diverse: Gastronomi

Smag på over 140 forskellige fadøl, samt 2 eksklusive bryg lavet til Christian Firtal og PAF '24, når der igen i år afholdes Pale Ale Festival. Der er lagt op til fire stemningsfulde dage på Christian Firtal samt Vintapperstræde. Det er gratis at deltage.

Årets højdepunkt for C4 begynder så småt at nærme sig!
Foråret er for C4 ensbetydende med PAF - fire dages ølfestival med humle i centrum. Og vi synes, at I alle skal til at få smækket et stort, fedt kryds i kalenderen d. 16.-19. maj!
I løbet af festivalen vil vi servere over 140 forskellige øl for jer, hvor vi som altid har tilføjet nogle ekstra haner til humlen. Igen i år smækker vi BIERGARTEN op på torvet, hvor man vil kunne finde vores 2 eksklusive PAF-Bryg.
Foruden al den dejlige øl vil der også være mulighed for at købe lækker mad, imens man hælder øl ned i svælget. Ja, det kommer til at blive fire stemningsfulde dage på Christian Firtal samt i hele Vintapperstræde.
Traditionen tro har vi da også haft en snak med nogle af landets populære bryggerier, om at få lavet en helt særlig omgang øl til jer - og KUN jer! Ja, eksklusivt skal det være, når det kommer til vores kære Pale Ale Festival.
Hold øje med vores Facebook side og Instagram, for her vil vi løbende afholde konkurrencer, hvor man som altid vil kunne vinde C4-poletter (altså gratis øl! Haps, jo tak jo) og god mad til festivalen.
Du snyder altså dig selv for ølnyheder, konkurrencer og PAF-opdateringer, hvis du ikke følger Christian Firtal på de sociale medier.
Kæft, hvor vi glæder os!