Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Fællesspisning & foredrag om valg i USA

Diverse: Foredrag

Vi byder indenfor til en hyggelig aften i Huset Holstebro med fællesspisning og foredrag ved Steen Ole Hedelund Jørgensen, der altid er garant for ny viden og god debat. Vi starter kl. 18 med et let & lækkert måltid, som er inkluderet i prisen.

Herefter hører vi dette foredrag med pause undervejs, hvor den tilkøbte kaffe og kage kan nydes:

"Trump og skakmat - joker eller trumf. Derfor bliver Donald Trump præsident i USA igen"

Et foredrag baseret på foredragsholderens rundrejser i USA. Udgangspunktet er USA's nye politiske virkelighed i et land, hvor næsten halvdelen af vælgerne stemte på Donald Trump ved præsidentvalget i 2020, tror på hans påstande om, at der var tale om omfattende valgfusk, stadig støtter ham og kæmper hårdt for, at Donald Trump vinder præsidentvalget d. 5. november 2024.

Og uanset flere alvorlige retssager er Donald Trump sejrsikker, og hans vælgerbasis tror på sejr. Foredragsholderen viser en række videoer og billeder og reflekterer over lighedspunkter mellem dagens politik i USA og i Danmark.

Alting er større i USA i sammenligning med Danmark: geografien, byerne, motorvejene og forskellene mellem øst og vest, nord og syd

Men er forskellene i etik og moral også bare meget større, hvad angår ulighed, frihed, det multikulturelle, racisme, politisk cirkus og praleri?

Kan vi genfinde synlige fænomener fra stormagten USA i lille Danmark?

Det er et tema i foredraget, at som politik på topplan praktiseres i dag, handler det også om politikernes selvfremstilling og spin, altså om forsøg på at kontrollere medierne.

Foredragsholderen konkluderer i en skarp analyse, at polariseringen i USA mellem forskellige befolkningsgrupper er så stor, at demokratiet er truet, og at Donald Trump bliver den næste præsident i USA og vil forstærke polariseringen og direkte true det amerikanske demokrati og dermed også vores demokrati

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242063.