Spring til indhold

The sky and other days (udstilling)

Udstilling: Billedkunst

THE SKY AND OTHER DAYS af ULLA ERIKSEN og MARIA MICHAILIDOU i KIOSK på Frederiksberg Hospitalsområde. torsdag - lørdag 14-17 Udstillingen, er om vejret og hvordan det kan gøre indtryk på forskellig vis.

Velkommen til udstillingen
THE SKY AND OTHER DAYS
af ULLA ERIKSEN og MARIA MICHAILIDOU

Fernisering: Lørdag d. 25/5, kl. 17.00 - 20.00 Udstillingsperiode: d. 25/5- 15/6 - 2024
Åbningstider: Torsdag, fredag og lørdag kl. 14.00 - 17.00 Adresse: KIOSK, Hovedgaden 7C, Frederiksberg Hospital

Udstillingen, the sky and other days, er om vejret og hvordan det kan gøre indtryk på forskellig vis.

Vejret er, i sit sammensurium af atmosfæriske fænomener, et almindeligt smalltalk-tema mellem fremmede i hverdagen. Det er næsten umuligt at forestille sig solskin på en regnvejrsdag, og vi er meget tilgivende overfor vejret, så snart det igen opfører sig, som vi gerne vil. Vejret kan vi ikke styre, men påvirkes til gengæld tilbage af det på forskellig vis. KIOSKen som udstillingens ramme, har karakter af mødested og giver sammen med værkerne et rum for hverdagssamtaler om vejr og vind, glæder og bekymringer om nutiden, fremtiden og vejret.

the sky and other days præsenterer værker af forskellig art og materialer. Det afgørende for kunstnernes fælles praksis er et fysisk og sanseligt engagemnt i et sted. Personlige observationer iblandet almen vejrviden kommer fra såvel registreringer som oplevelser af vejret og tegner udstillingens flygtige værker.

Projektet bidrager til en fortløbende dialog de to kunstnere imellem, og denne gang under påvirkning af vejret. De har tidligere haft udstillinger, performances og været på researchrejser rundt i Grækenland og Danmark som del af deres praksis. Maria Michailidou (GR) bor og arbejder i Athen. Ulla Eriksen (DK) bor og arbejder i København. Sammen skaber de værker præget af minimale gestuser med lydhørhed overfor et givent sted.

the sky and other days er en del af udstillingskollektivet LOKALEs program for 2024

Udstillingen er venligst støttet af Frederiksberg Kommune, the European Union og Goethe- Instituttet. Prints i samarbejde med Agerupgård, Samsø.