Spring til indhold

Modstandsbevægelsen på Gyldenløveshøj

Udstilling: Historisk

Modstandsbevægelsens våbenmodtagelser under besættelsen 1940-45 var fulde af drama. Vær med i en rekonstruktion i ly af mørket på Gyldenløveshøj. Der lå en masse forarbejde bag de engelske våbennedkastninger i det midtsjællandske landskab.

Hør om organiseringen af de farefulde leverancer og vær med til en rekonstruktion et af de steder, Gyldenløveshøj, hvor modtagelserne faktisk foregik. Borup-gruppen var ude for heltemodige og rædselsvækkende episoder både før, under og efter modtagelserne

Det gjaldt om ikke at blive opdaget af tyskerne, når de engelske fly leverede deres last. Derfor lavede gruppen en lyskæde som signal til piloterne, og det skal vi også prøve. Medbring gerne egen lommelygte.

Mødested: P-pladsen ved Gyldenløveshøj, Skjoldenæsvej, 4330 Hvalsø.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.