Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Marie Fjeldsted (DK)

Musik: Folk/Vise/Country

Marie Fjeldsted udstiller unikke, musikalske tableauer i Ideal Bar. Marie Fjeldsted har siden debuten som Penny Police imponeret publikum og anmeldere med sit helt særlige greb om popgenren og sin unikke vokal.

Anmeldere har draget paralleller til Joni Mitchell, Emilie Torrini og Susanne Sundfør, men alle steder er der enighed om, at Fjeldsted er helt sin egen.

"Med rod i genrer som drømmepop og et strejf af elektronisk rock har Fjeldsted skabt et fristed, hvor hun ikke lefler for vores følelser, men bare skaber et rum, hvor alt er okay, lige som det er", skrev GAFFA i '23.

Musikerens blændende nærvær kan mærkes i hendes luftige vokal, som trods sin umiddelbare mildhed rummer en kæmpe styrke - der kan mærkes og inviterer med ind i et univers, hvor der er plads til at være både sårbar og stærk.

I maj 2023 udgav hun sit første album i eget navn, som blev taget imod med roser fra både ind- og udland. Bl.a. fik det fem stjerner i Gaffa, blev Ugens Album på P4, kom i Top-10 over mest spillede sange på P6 Beat i 2023 og radiovært Mikael Simpson udtalte, at det var "et mindre mesterværk".

Det bliver en helt særlig aften, når Marie Fjeldsted med sit band bestående af Linus Valdemar (guitar), Sebastian Martin (keys), David Blomquist (bas) og Nicklas Løvén (trommer) indtager scenen. Fjeldsteds dragende musikalske univers bevæger sig ubesværet mellem det storslåede og poppede og det intime akustiske rum.

Det hele er bundet sammen af Fjeldsteds fængslende sangskrivning og tryllebindende stemme, der igen og igen fremhæves for at kravle under huden på de fleste.