Spring til indhold

Forfatterkursus

Diverse: Undervisning

Går du med en forfatter i maven? Har du en særlig god ide til en bog? Eller vil du bare gerne blive bedre til at skrive? Så kan det være, at dette forfatterkursus er noget for dig.

På kurset vil du få chancen for at dykke ned i de genrer, der interesserer dig. Kunne du tænke dig at skrive en krimi, kærlighedshistorie eller historisk drama? Har du lyst til at give dig i kast med en selvbiografi, autofiktion eller digte? Eller vil du hellere skrive noget faglitterært eller måske blive blogger? Uanset stil og tema vil du kunne komme i gang med dit skriveprojekt her.

På klassen vil du blive præsenteret for de forskellige elementer i at skrive godt. Lige fra teoretiske redskaber som berettermodellen og spændingskurven, hvordan man skaber en fængende fortælling med mindeværdige karakter, til hvad der kendetegner gode sætninger og dialog.

Derudover vil du også lære, hvordan man opbygger en skarp disposition, får gode skrivevaner, laver deadlines, overvinder skriveblokering og redigerer et manuskript. Endelig vil du også få råd og vejledning omkring vejen til udgivelse.

Kurset vil være en blanding af oplæg og skriveøvelser, hvor du udvikler og finpudser dine skrivefærdigheder. Derudover vil der også være fri skrivetid, hvor du kan fordybe dig i dit skriveprojekt.

Kurset bliver ledet af en dansk forfatter, som har flere års erfaring med at afholde skrivekurser. På klassen vil der være rig mulighed for individuel sparring, ligesom at du også kan sende materiale med underviseren hjem for efterfølgende feedback.

Kurset henvender sig både til øvede såvel som nybegyndere

Underviser: Jens Lindberg Jensen
Hold: 6624206201.