Spring til indhold

Gudstjeneste: Morgenbøn

Diverse: Gudstjeneste

Mens hovedparten af Grindsteds indbyggere er på vej til arbejde, i skole eller sidder hjemme over morgenkaffen, samles en mindre flok ved døbefonten i Grindsted Kirke til morgenbøn. Der er bøn for byen, kirken, verden og nødlidende.

Den korte samling foregår hver fredag kl. 7.30, ledes af sognepræst Steen Frøjk Søvndal og rummer både læsninger, sang, søndagens tekst, stilhed og mulighed for fri bøn. Uanset hvor meget man kommer i kirken, eller hvor fortrolig man er med bøn, er enhver velkommen til denne stemningsfyldte og højtidelige begyndelse på fredagen.