Spring til indhold

Anastasia The Musical på Det Ny Teater

Diverse: Foredrag

Anastasia, et storslået Musicaleventyr på Det Ny Teater inkl. rundvisning og frokost. Et af det 20. århundredes største mysterier vækkes til live på Det Ny Teater, når ovennævnte musical får danmarkspremiere i en helt ny version i efteråret 2024.

Teatret tilbyder os en uforglemmelig oplevelse med hele teatrets tekniske apparat inkl. illusioner, sceneeffekter og stort levende orkester, en oplevelse for alle mellem 7 og 100 år. Bl.a. skal vi genhøre de uforglemmelige sange som Once Upon a December og den oscarnominerede Journy to the Past.
De fleste kender nok tegnefilmen fra 1997, der fik verdenspremiere på Broadway i 2007 og sidenhen har været opført som musical verden over lige fra Japan, Brasilien og Mexico til Spanien, Tyskland, Holland, Grækenland, Finland og Sverige.
Overlevede den russiske tsardatter Anastasia sin families skæbne under den russiske revolution?
Den unge pige Anya bliver fundet med hukommelsestab i Skt. Petersborg. Her søger hun hjælp hos småsvindlerne Dmitri og Vlad. Da de hører at enkekejserinde Dagmar, fra sit eksil i Paris har udlovet en dusør til den, der kan finde hendes barnebarn Anastasia, lægger de planer. Sammen begiver de sig ud på en dramatisk rejse til 1920-ernes glamourøse Paris. Forfulgt af en nådesløs kommissær, der er fast besluttet på at bringe Anastasia til tavshed, befinder trioen sig snart i et episk eventyr.
En spektakulær fortælling om, at gøre op med sin fortid og finde sig selv og sin fremtid.
Arrangementet begynder med en spændende rundvisning både foran og bagved scenen, hvorefter der serveres frokost eksl. drikkevarer i Teaterkælderen, restauranten med de syngende tjenere

Underviser: Arrangeret af Pia Mengel
Hold: 0724218104.