Det er så såre almindeligt for mennesker at bekymre sig. Nogle af os gør det mere end andre, og hvis vi selv går fri og kan kalde os "ubekymrede", så er det næsten sikkert, at vi til gengæld kender nogen, der har det modsat.
For mange er bekymringer ligesom en skygge, der falder, når solen skinner. Jo mere, vi har at miste, des mere udsat kan man føle sig. Og i kristendommen stilles der en vanskelig opgave, nemlig at vi skal lægge bekymringerne fra os. Og det hænger sammen med det håb, som Jesus giver os med sin opstandelse: Håbet er både, at hans opstandelse engang skal komme os alle til nåde og gavn. Men håbet er også allerede givet som et udgangspunkt, for alt det gode er allerede gået i gang. Både i tilværelsen, hvor der er meget godt at være taknemmelig for, men også i forholdet til Gud, i forholdet mellem mennesker og i modsætningen mellem liv og død: Denne søndag hører vi om Maria Magdalene, der bliver et forbillede, ved at hun ikke lader sig gå på af, at opvasken står til i morgen. I stedet tager hun sig tid til at nyde det værdifulde i nuet.
For mange er bekymringer ligesom en skygge, der falder, når solen skinner. Jo mere, vi har at miste, des mere udsat kan man føle sig. Og i kristendommen stilles der en vanskelig opgave, nemlig at vi skal lægge bekymringerne fra os. Og det hænger sammen med det håb, som Jesus giver os med sin opstandelse: Håbet er både, at hans opstandelse engang skal komme os alle til nåde og gavn. Men håbet er også allerede givet som et udgangspunkt, for alt det gode er allerede gået i gang. Både i tilværelsen, hvor der er meget godt at være taknemmelig for, men også i forholdet til Gud, i forholdet mellem mennesker og i modsætningen mellem liv og død: Denne søndag hører vi om Maria Magdalene, der bliver et forbillede, ved at hun ikke lader sig gå på af, at opvasken står til i morgen. I stedet tager hun sig tid til at nyde det værdifulde i nuet.