Spring til indhold

Workshop for børn og unge: DRØMME - det vi drømmer om for fremtidens byrum!

Diverse: For børn

Kom og vær med, når vi slipper drømmene løs, drømmer stort og småt, om hvad Viborgs midtby skal rumme i fremtiden! Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre i denne workshop, når vi for en stund ophæver plan- og tyngdeloven!

Det kunne være, at Trappetorvet skulle laves til en udendørs svømmepøl, blive til en skaterpark eller måske endda et sted, hvor man kan klatre i træer og lave picnic? Eller, at Hjultorv skulle være den vildeste legeplads med forhindringsbane eller, hvad med et tivoli teater?

Byg din drøm med pap, papir, pinde og mange andre materialer. Efterfølgende vil din drøm om Viborgs midtby sættes op på en fælles drømmevæg til inspiration for alle i Viborg, og ikke mindst for dem, der bestemmer, hvordan Viborg midtby kommer til at se ud for fremtiden - Tænk hvis din idé blev til virkelighed?

Workshoppen afholdes af Teknik og Miljø (Viborg Kommune) og UNESCO Creative Viborg i samarbejde med arkitekt og arkitekturformidler, Julie Klok.

Forældre er mere end velkomne til at hjælpe børnene undervejs :-).