Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Fortælleaften: Don Quixote

Diverse: Foredrag

Peder Korsbæk Madsen genfortæller Miguel de Cervantes' 400 år gamle fortælling om den fattige spanske landadelsmand, Don Quixote, som har forlæst sig på ridderbøger - og dét i en grad, så han er kommet til at opfatte disse bøgers virkelighed som mere.

Virkelig end virkeligheden selv, hvorfor han
ser det som sin nødvendige opgave at kæmpe for at bringe den på rette spor igen. Det fører ham ud i vanvittige kampe - og bliver (i et enkelt tilfælde endda helt bogstaveligt) til en kamp mod vindmøller.

Så vidtløftige Don Quixotes eventyr end er, er Cervantes' fortælling om eventyreren ofte blevet betegnet som den første klassiske roman, idet dén i modsætning til tidligere "romaner" ikke beskriver en fantasi- eller eventyrverden, men beskriver et menneske, der - med sine fantasi- og vrangforestillinger - bevæger sig rundt i en konkret verden, der ret beset er som den verden, vi kender.

Romanen er værd at standse op ved - ikke alene fordi den er blevet rost til skyerne af moderne forfattere som f.eks. Klaus Rifbjerg og Salman Rushdie, som endda med inspiration fra Cervantes' fortælling har skrevet en roman med titlen "Quijotte" om en moderne amerikaner, der er blevet fanget ind i TV-seriernes fiktive universer på en måde, så han ikke længere kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Men den er (for eftertankens skyld) i lige så høj grad værd at standse op ved, fordi det efterhånden bliver mere og mere klart, hvordan moderne virtuelle medier dagligt - med ganske alvorlige konsekvenser - er med til at fange ind i billeder af virkeligheden, som ofte ikke har ret meget med den virkelige virkelighed at gøre.

Gratis for medlemmer af RHEs venner, Andre 50 kr Tilmelding på Go-syddjurs
Alle er velkomne.