Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Vandretur i Kaløskovene med historiefortælling

Diverse: Natur

Kom med på en dejlig vandretur gennem de flotte Kaløskove og slut af med besøg på Kalø Slotsruin. Hør fortællinger om landskabet, naturen og livet på egnen.

I skovene støder vi på gamle gravminder af forskellig karakter: gravhøje og stendysser. Vi går gennem den fascinerende troldeskov i Havbakkerne, hvor vi mellem træerne kan kigge ud over Kaløvig

Ved Føllebund tjekker vi om der er nogle spændende fugle på engen. Havørnen hænder at komme forbi

Du får spændende fortællinger om Kalø Gods, Karlsladen, Jagtslottet og den gamle borgruin

Undervejs får vi også en flot udsigt ud over Kaløvig, Mols Bjerge, marker og skove

Til slut besøger vi Kalø Slotsruin, Danmarks næststørste borgruin

Start/slut: Kalø Slotsruin P-plads, Molsvej 31, 8410 Rønde

Ruten er ca. 14 km.
Terrænet er rimeligt nemt. Vi vandrer ad både skovveje, smalle og brede stier og en smule asfalt.
Undervejs kommer vi ca. 200 højdemeter op og ned
Vi vandrer i et roligt tempo, hvor de fleste kan være med. Der skal være tid til at nyde naturen og høre fortællinger undervejs

Vi holder en spisepause undervejs, hvor du kan nyde en lækker sandwich og en økologisk sodavand (inkluderet - udleveres ved turstart).

Prisen er 349 kr. pr. person

Inkluderet er:

Guidet vandring med fortællinger
Sandwich og økologisk sodavand

Arrangør: Green Active Tours - Aktive ferier for alle

Har du spørgsmål til turen, er du velkommen til at ringe til os på 78 70 88 44.

Er der under 6 tilmeldte 48 timer før turstart, aflyses turen.