Spring til indhold

Mellem kollaps og klimakatastrofe - Folkevandringstiden i Europa og Norden

Diverse: Foredrag

Foredrag v. ph.d. og museumsinspektør ved Museum Vest Rasmus Birch Iversen. Foredraget er en del af efterårets foredragsrække om migration og flugt.

Perioden mellem 300 og 700 e.Kr. kaldes folkevandringstiden eller "The dark ages" - mørk fordi lyset dæmpedes over Europa, da Romerriget kollapsede, og folkevandringer og formørkede barbarkonger erstattede civilisation med en ny og mere kaotisk verdensorden. Men perioden er også startskuddet til det Europa, vi kender i dag. Den konflikt mellem nationalstat og europæisk fællesskab, der udspiller sig i det moderne Europa, har netop sine dybe rødder i Det Vestromerske Riges undergang og de nye kongedømmer, der voksede frem. De senere år har forskerne også haft fokus på en langvarig kuldeperiode fra midten af 500-tallet, som også fik stor betydning i Skandinavien. For pessimister har Folkevandringstiden fået ny aktualitet.

Undervejs er der kaffe og kage, som koster 15 kr.

Af hensyn til kagebageriet vil vi gerne have tilmelding senest d. 17. september. Tilmelding til karinmaegaard@mail.dk eller på mobil 2048 7242.