Spring til indhold

Syng dig glad

Musik: Gospel/Kor/Fællessang

Vi synger sammen. Vi bliver glade af at synge.

Og det er der faktisk en grund til, for når vi synger sammen, frigives der en hel cocktail af gode stoffer i hjernen: Foruden endorfiner, som giver en følelse af velvære, stimulerer sang dannelsen af signalstofferne dopamin og serotonin, der højner både energiniveau og humør.

Når vi synger sammen med andre, sættes der dertil skub i produktionen af lykke- og kærlighedshormonet oxytocin, som er kendt for at skabe tillid og knytte bånd mellem mennesker. Der er derfor ikke mange aktiviteter, der binder os sammen og skaber en følelse af samhørighed på helt samme måde, som fællessang gør.

Mærk effekten på egen krop, når vi i selskab med sanger og korleder Anders Hornshøj synger os igennem en håndfuld danske popklassikere som TV2's 'Kys det nu' og 'I morgen er der også en dag' af Andreas Odbjerg.

Men allerførst skal vi varme stemmen og kroppen op. Derefter skal vi synge sammen - måske mere end én stemme.

Hearts & Minds er en sundhedsfaglig vidensfestival arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus.

Se hele programmet for Hearts & Minds

her

Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning er festivalens hovedarrangør.