Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Højmesse ved Pernille Vinge Karlsson

Diverse: Gudstjeneste

Velkommen til højmesse i Valby Søndre SognDet er 17. søndag efter Trinitatis og du kan læse søndagens tekster her 17. søndag efter Trinitatis | Bibelselskabet Hvem vil du allerhelst spise middag med?

De fleste kan hurtigt svare på sådan et spørgsmål, men ville man mon svare lige så ærligt, hvis det handlede om hvem, man helst ikke ville spise en middag med? I søndagens evangelium sætter Jesus sig til bords med nogle af de mennesker, der er udstødte og som af den ene eller anden grund er lidt på kanten af samfundet. Vi mennesker er fyldt med fordomme, fastgroede vaner og kassetænkning, men søndagens evangelium forsøger at rokke lidt ved det forudindtagede og giver os et nyt perspektiv på vores samfund og de mennesker, som mange ofte undgår. Søndagens salmer er en blanding af gamle og nye, bl.a. "Lysets engel går med glans", "Du fødtes på jord" og "Du satte dig selv i de nederstes sted". Efter gudstjenesten byder vi på en kop kaffe, lidt sødt og en hyggelig stund i våbenhuset. Alle er hjerteligt velkomne og vi glæder os til at se digOm gudstjenester i Valby Søndre SognHver søndag og på alle helligdage er der højmesse i én af sognets to kirker. Vi mødes i kirken, sætter os godt til rette, hører søndagens læsninger og prædiken og synger salmer fra salmebogen og ofte også fra salmebogstillægget 100 salmer. Nogle søndage er der en eller flere dåb i højmessen. Både store og små er velkomne, og der er et børnehjørne i begge kirker, hvor børn og barnlige sjæle kan sidde og læse, tegne, lege m.m. under gudstjenesten. Ved højmessen er der altergang, hvor alle er velkomne til at deltage, og der er mulighed for både vin og druesaft. I Johannes Døbers Kirke er der elevator på højre side nederst i tårnet. I Margrethekirken er der lige adgang til kirkerummet. Der er desuden teleslynge i begge kirker. Efter højmessen byder vi på en kop kaffe og hyggeligt samvær i kirken. Alle er hjerteligt velkomne og vi glæder os til at se dig.