Når lyset svinder og dagene kortnes er det tid at mødes for at synge lyset og livsglæden frem. Med Peter på klaveret og Jens Erik og Birgitte som forsangere vil vi male aftenen lys med udgangspunkt i højskolesangbogens mange stemningsfulde efterårssange.
Her er sange om regn, rusk og tågedis, om året der hælder og om skyer, der gråner, efterladende sig vådt og vissent løv langs mure og i kælderskakter. Her er melodiøse gengivelser af for længst brugte feriedage og forstummede fuglefløjt, samt melodier i mol, der lader skyggerne og vemodet træde tydeligt frem.
Det er nu tid at finde dine yndlingssange frem fra Højskolesangbogen og komme indenfor i UKB til et par timer med fællessang og fællesskab.
Der kan købes kaffe/te og kage i pausen for 35 kr.
Arrangeret i samarbejde med Ubberud-Ravnebjerg Kirker.