Spring til indhold

Børn og unge af tiden - foredrag ved Hanne Terp Legarth

Diverse: Foredrag

Kom og hør dette spændende foredrag ved Hanne Terp Legarth i Løsning kirkecenter. Hanne Terp Legarth er leder af Kristen Pædagogisk Institut.

Man siger, at vi er børn af vores tid. Men selv om vi lever i den samme tid, er vores vilkår og perspektiver ikke ens. Unge i dag er vokset op med anderledes grundfortællinger og livsvilkår end tidligere generationer, og derfor kan vi indimellem have svært ved at forstå hinanden. Denne aften vil vi se på nogle kendetegn for de fortællinger, unge vokser op med i dag og forsøge at forstå, hvad der er på spil for de yngre generationer. Hvad kendetegner de unges forhold til tro, værdier og traditioner? Hvordan kommer vi bedst de unge i møde, og hvordan møder kristendommens budskab os på tværs af generationer?

Hanne Terp Legarth er institutleder i Kristent Pædagogisk Institut. Hanne har sin vante gang i Folkekirken, hun er cand.mag. i litteraturhistorie og engelsk, har været vejleder og underviser for unge gennem mange år på både gymnasium og højskole og arbejder nu som leder, konsulent og underviser i Kristent Pædagogisk Institut.