Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Menighedsrådsvalg '24 - valgforsamling

Diverse: Andet

Kom til valgforsamling og vær med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet ved Herning Kirke. Der afholdes valgforsamling, hvor menighedsrådet for de næste 4 år vælges. Der skal vælges 11 medlemmer og et antal stedfortrædere.

For at man kan stemme ved menighedsrådsvalget eller evt. stille op som kandidat til menighedsrådet, skal man være medlem af Folkekirken, fyldt 18 år samt have bopæl i sognet eller have løst sognebånd. Alle, der har interesse i kirkens arbejde, opfordres til at deltage i valgforsamlingen og bruge sin indflydelse på, hvem der skal sidde i rådet de kommende 4 år. Ved valgforsamlingen vil det blive kontrolleret, at man er stemmeberettiget, hvorefter man vil få udleveret stemmesedler. Kom derfor gerne i god tid. Herefter vil der være en orientering om menighedsrådsarbejdet ved formanden for menighedsrådet. Efterfølgende får de opstillede kandidater mulighed for at præsentere sig selv. I forbindelse hermed vil der blive mulighed for debat og der kan stilles spørgsmål til de opstillede. Der vil ligeledes være en gennemgang af afstemningsreglerne. Herefter er der hemmelig skriftlig afstemning med valg til menighedsrådet og valg af stedfortrædere. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Hvis du ønsker at stille op til menighedsrådsvalget, opfordrer valgbestyrelsen til, at du meddeler dette skriftlig til formand for valgbestyrelsen, Karen Bunk (Karenbunk23@msn.com). I forbindelse hermed er der mulighed for at medsende et foto og en tekst, hvor du fortæller lidt om baggrunden for, at du stiller op til valget. Foto og tekst vil blive lagt på kirkens hjemmeside. Det er dog også muligt at meddele sit kandidatur ved valgforsamlingen.