Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Dansk Basunfestival // Solo & Uropførelse

Musik: Klassisk

Første koncert ved Dansk Basunfestival 2025! Ved koncerten kan du opleve solorepertoire med prof. Jesper Juul Windahl og Odense Symfoniorkesters solobasunist Robert Holmsted. Derudover vil basunklassen fra konservatoriet i Aarhus spille en uropførelse.

Den første koncert ved Dansk Basunfestival byder på solorepertoire med prof. Jesper Juul Windahl fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Odense Symfoniorkesters solobasunist Robert Holmsted. De bliver akkompagneret af Karolina Bogus.

Derefter kan I opleve basunklassen fra Det Jyske Musikkonservatorium under ledelse af prof. Niels-Ole Bo Johansen der vil fremføre en uropførelse.

Dansk Basunfestival afholdes hvert andet år i Odense og samler basunister i alle aldre og på alle niveauer fra hele Danmark. De mødes og nørder deres interesse med sammenspil, undervisning, koncerter og socialt samvær.

Entré: 75 kr

Koncertpas til alle 4 koncerter ved Dansk Basunfestival: 150 kr

Billetter købes i døren

Dansk Basunfestival er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Dansk Amatør Orkester-Forbund, Beckett Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Odense Kommune og Dansk Musikerforbund.