Spring til indhold

Danmarks bedste flyver

Diverse: Foredrag

Hør om dengang, Dannebrog faldt ned fra himlen i 1920 - og flere fortællinger om piloten Christian L. Johannsen.

Oplev museumsinspektør og forfatter René Rasmussen fortælle den utrolige historie om "Danmarks bedste flyver" Christian L. Johannsen (1890-1972).

Johannsen deltog som sønderjyde i Første Verdenskrig på tysk side som krigsflyver, men det var også ham, der kastede et Dannebrog ned over den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920.
Det var ham, der fløj for den første kvindelige faldskærmsudspringer i Danmark, og det var ham, som gennemførte danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt.

I 1930'erne blev han involveret i den tyske genop­rustning og endte med rang af kaptajn i Luftwaffe.

René Rasmussen fra Museum Sønderjylland har skrevet bogen "Danmarks bedste flyver" og fortæller den fantastiske og meget underholdende historie om den søn­derjyske pilot.