Spring til indhold

Kreative kreationer af foldede bøger- i Folkehuset Skejby

Udstilling: Kunsthåndværk

I stedet for at smide gamle bøger ud vil vi på denne workshop folde bøgerne til små kreative kreationer, der kan pynte fint på reolen eller hænge fra loftet.

Der er så mange bøger, som samler støv på bogreolerne, eller som ender sine dage på genbrugsstationen. Især de ældre bøger har ofte et smukt omslag, og man kan se, der ligger et håndværk bag. I stedet for at smide bøgerne ud vil vi på denne workshop folde bøgerne til små kreative kreationer, der kan pynte fint på reolen eller hænge fra loftet.

Har man en særlig bog, som man gerne vil folde, er man velkommen til at medbringe den, ellers er der også rig mulighed for at gå på opdagelse i underviserens samling og finde den helt rette bog der.

Til workshoppen gennemgår vi forskellige teknikker, og man få råd og vejledning undervejs i processen, så alle kommer hjem med noget, man stolt kan vise frem.

Om underviseren

Nogle mennesker visner, hvis de ikke har tid og rum til at være kreative - sådan et menneske er Charlotte Pless. Hun er typen, som altid har gang i et eller andet kreativt og gerne i flere projekter på én gang. Charlotte har tegnet, siden hun var barn, og hun har de senere år været optaget af, hvordan vi kan give nyt liv til ting og materialer, vi ellers ville have smidt ud.

Når Charlotte ikke underviser hos FO-Aarhus, arbejder hun med udsmykningsopgaver kombineret med borgerinddragelse og har bl.a. udsmykket en del af busboblerne i Aarhus Kommune.

Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune