Spring til indhold

Paul Banks & H.P Lange - Koncert og Spisning

Musik: Andet/Ukendt

Nu gælder det om at være hurtig. Vi sætter 45 billetter til salg til en skøn aften i selskab med disse to dygtige musikere. HP Lange medbringer sin legendariske vildtgryde som han vil servere inden koncerten og så står den ellers på musikalsk forkælelse.

Paul Banks og HP Lange har altid primært bevæget sig indenfor den amerikanske folkemusik-tradition, og de er to af de mest rutinerede og velanskrevne musikere og sangskrivere herhjemme på det område.

De har begge to et hav af udgivelser med sig, samt en imponerende samling af priser og awards.

En koncert med de to byder på roots, blues, mountain samt egne sange. Det gynger svinger, så ingen kan holde takt-foden i ro. Man må bare overgive sig til disse to sublime musikere og deres helt specielle musikunivers.

Det hele krydres med gode historier og masser af guitarer, mandoliner og banjoer.

Koncerten og middagen foregår i Nøsets opvarmede atelier. Drikkevarer købes på stedet og der tages kun mod kontantn og MobilPay!

Paul Banks: Sang, guitar, mandolin og banjo
HP Lange: Sang, guitar, National Steel og banjo.