Spring til indhold

Korkoncert med voxorange mødet med folketonen

Musik: Andet/Ukendt

Mødet med folketonen. Korkoncert med VoxOrange, torsdag den 26. September, kl. 19.00 i Sejling kirke, fri entré.

VoxOrange består af otte rutinerede korsangere, hvoraf flere tillige arbejder professionelt med kirkemusik, musikundervisning og kompositioner. Det lille ensemble blev grundlagt ved årsskiftet 2013-14 og arbejder hovedsageligt med a'capella-korsang indenfor både det klassiske repertoire, mere folkelige og lyriske sange samt lettere rytmiske satser.

VoxOrange tager ofte udgangspunkt i et tema i deres koncerter, det kan være en genre, tidsperiode eller højtid. For tiden arbejder VoxOrange med en bredere overskrift, som handler om det 'folkelige' i musik, sats og tekst: At værkerne afspejler traditioner, historie og samfund og vækker genklang i publikum. Deres kommende koncerter vil blive præget af denne overskrift. I koncertprogrammet er der indlagt fællessange (oftest fra Højskolesangbogen), så alle får mulighed for at være med til at løfte 'folketonen' til nye højder.