Spring til indhold

Flunkerjagt i Gudenåhuset

Diverse: For børn

Alle børn kender flunkerne fra en række populære kig og find bøger. I efterårsferien forlader de imidlertid atter bøgerne - og lander med deres rumskib i Gudenåhusets børnebibliotek.

Ud af rumskibet kommer små drillesyge væsner, som børnene skal prøve at finde. Det er ikke let, for flunkerne er supergode til at gemme sig - og de optræder i alle mulige forklædninger. Ifølge ophavsmanden Erik Kierkegaard har de gemt sig bedre end nogensinde.

Du kan lede efter flunkerne i hele bibliotekets åbningstid. Kommer du udenfor betjent åbningstid, kræves det dog, at du er låner hos Viborg Bibliotekerne.

Finder du alle flunkerne, kan du i betjent åbningstid få årets flunkebadge. Det er faktisk blevet et samleobjekt.