Spring til indhold

Malte Tellerup og Anders Haahr Rasmussen

Diverse: Lyrik/oplæsning

En samtale om litteratur, sport og køn.

Kom med til en aften, der både vil inspirere og udfordre, når Posthuset byder velkommen til en spændende samtale mellem to af tidens mest interessante stemmer: sportsjournalisten og forfatteren Anders Haahr Rasmussen og den DR Romanpris-nominerede forfatter Malte Tellerup.

Aftenens to hovedpersoner vil dykke ned i emner som køn, sport og litteratur og dele deres tanker og erfaringer med publikum.

Malte Tellerup, der debuterede i 2017 med romanen "Markløs", blev i 2023 nomineret til DR Romanprisen for sin seneste bog "Mestrene".
I denne autobiografiske roman tager han et kritisk på maskulinitet og de hetero-normative forventninger, der gennemsyrer sportsmiljøet - en verden, mange af os har oplevet fra sportshaller og boldbaner.

Anders Haahr Rasmussen er kendt som stemme på P1's "Manderegler", som tennis-kommentator og som forfatter til et bredt forfatterskab, der omfatter alt fra manderoller til tennis og sportens ofte usynlige diskrimination.

Tag med til en aften i godt selskab, hvor vi taler om ny dansk litteratur, livet i forstæderne med weekendkampe i idrætshallerne, de råbende forældre på tribunerne, og om den diskriminering, som mange stadig bliver udsat for i omklædningsrummene og på banerne.

Tirsdag den 19. november kl. 19-21
Posthuset, Postsorteringen
Billetter 50 kr.

Fotokreditering af Anders Haahr Rasmussen: Lærke Posselt.