Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Sutter og salmesang - Holdstart

Diverse: Andet

Sutter og salmesang er et sanseligt og roligt univers fuld af musik og nærvær mellem barn og forælder. Undervisningen er lagt i hænderne på kirkens organist og pianist Karina Brix Hansen, der har stor erfaring med babysalmesang gennem en årrække.

Børnenes sanser stimuleres med alt fra farvede tørklæder, rasle-æg til sæbebobler. - Babysalmesang handler om samvær mellem barn og forældre og musikalske oplevelser for de helt små samt fred og ro i kirkerummet, siger Karina Brix Hansen. Kom og bliv inspireret af salmer, børnesange, fagtesange, lege, fortællinger og vuggende danse, hvor alle kan være med. Sangene og salmerne er ofte årstidsbestemte, kombineret med rim og remser. Det kan være alt fra 'I Østen stiger solen op', 'Nu titte til hinanden' til 'Strudsens sang'. Efter timen er der kaffe, the, hygge og leg i barselscaféen. For tilmelding.