Spring til indhold

Foredrag: Helene Strange 150 år - v/ Marianne Christensen

Diverse: Foredrag

Kig forbi Nørre Alslev Bibliotek og bliv klogere på, hvem Helene Strange var.

OBS - Marianne Christensen erstatter Ulla Schaltz og foredraget er derfor med lidt anderledes indhold, læs nedenstående:

I år er det 150 år siden, at forfatteren og folkemindeindsamler Helene Strange blev født i Ovstrup på Falster. Helene Strange tog en anden vej gennem livet end det, som var det normale og det forventelige for kvinder, der er født i anden halvdel af 1800-tallet på landet. Hun var optaget af kvinders liv og vilkår, den lokale historie, politik og af at skabe mødesteder for diskussion og kultur.

Marianne Christensen har sammen med lydtekniker Ronnie Bille netop færdiggjort en podcast om Helene Strange, og hun vil fortælle om sit kendskab til Helene Stranges liv efter at have lavet en masse research til podcasten.

"Det er et forholdsvis nyt bekendtskab, selv om jeg har læst hendes bøger for år tilbage, men jeg føler, jeg har fået en god indsigt i hendes liv med rejser, foredrag og forfattervirksomhed."
Marianne Christensen er fortæller og foredragsholder og har i mere end 20 år rejst land og rige rundt med fortællinger og foredrag.

Billetter

Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet. Det kan du gøre via siden her eller på et af vores biblioteker i den betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter udleveres ved indgangen.