Spring til indhold

Sammen udvikler vi vores by

Diverse: Andet

Esbjerg Kommune fejrer Arkitekturens Dag med en hel uge fyldt med spændende begivenheder, der sætter fokus på årets globale tema: "Arkitekturen under forandring.".

I byudviklingsprojektet "Det Internationale Kvarter" er fællesskab og vores fælles ansvar for at udvikle vores by, så det bliver et sted med plads til alle, helt centralt. Dette har været tydeligt de seneste tre år, hvor der er er sket meget med den sociale sammenhængskraft og flere og flere engagere sig i udviklingen af lokalsamfundet.

Fredag den 11. oktober slår Det Internationale Kvarter dørene op for en dag fyldt med aktiviteter fra kl. 14-17 på Kvarterspladsen (Storegade 220).

Her præsenterer stadsarkitekt Morten Harder den kommende helhedsplan for Kvarterspladsen, og du inviteres til at bidrage med ideer og spørgsmål til områdets fremtid. Med boder, der sætter fokus på bæredygtighed og fællesskab, kan du blandt andet blive klogere på spiselige planter og klimavenlig mad, faciliteret af interessefællesskabet 'Vores Spiselige Kvarter'.

Der vil også være mulighed for at deltage i en Arkitekturvandring rundt i kvarteret - hvor du undervejs kan blive klogere på kvarterets historie og mange kvaliteter.

Der vil være snacks og drikke til alle, så mød op til en samtale om, hvordan vi sammen kan skabe grobund for mere samlingskraft, medborgerskab og fælles oplevelser, på fremtidens Kvartersplads.