Spring til indhold

Efterårsfestival på 44 Møen

Musik: Klassisk

Oplev en række lyd-, musik- og performancebaserede værker på Efterårsfestivalen fra fredag til søndag, som strækker sig ind igennem og ud over kunsthallens rammer. Ned i tempo, ud af den lyse sommertid og ind i det mørkere efterår.

Oplev bølger af lyd, kor af maskiner, et hav af skaldyrshybrider og fossiler i Marie Topp og Julia Giertz' performanceinstallation 'Maze', en forestilling med minimalistisk koreografi.
Se islandske Magnus Logi Kristinsson i en performance for krop, saxofon og nodestativer.
Dyk ned i Jacob Juhl og Mikkel Almholt's omfattende robot- og lydinstallation 'instrument.kontakt.membran.forsøg'.
Se og lyt til 'Echo Phos', et lydværk baseret på resonansen mellem messinglydskulpturer, rum og sollys, performet af Laure Boer og Marie-Louise Andersson.
Lyt til de fine lyde i små overraskende performanceværker af komponist Simon Løffler.
Lad hele familien være med i performanceduoen J&K's deltagerbaserede vandritual 'Stonebowlwaterholemould'.
Gå ud over marken med sopran Katinka Fogh Vindelev og lad dig inddrage i værket 'Handlinger i Jorden', en koncertvandring med (fælles-)sang og fløjte, med tekst af Sofie Isager Ahl.
Festivalen foregår ude og inde. Der kan købes mad og drikke.Billetter pr. dag kr. 50. Børn og unge u/20 gratis adgang.
Adresse:
44 Møen, Fanefjordgade 44, 4792 Askeby

Festivaltider:
Fredag den 27. september kl. 14 - 19
Lørdag den 28. september kl. 12 - 19
Søndag den 29. september kl. 14 - 17

Efterårsfestivalen er kurateret af Capucine Galland og Thomas Gunnar Bagge og er muliggjort ved støtte fra AugustinusFonden, NordeaFonden, Knud Højgaards Fond og Vordingborg kommune.