Spring til indhold

Strikkekoncert

Musik: Andet/Ukendt

Grabow & guldhammer, ord, strik, hvidvin og vafler. Man kan sagtens lytte med uden strikketøj, men aftenen er tilrettelagt så både belysning, musik og ord sætter alle trådene fri!

Sara Grabow og Mia Guldhammer præsenterer ekstrakter af nogle af Danmarks ældste sange. Den mundtlige overlevering igennem århundreder finder vej til et moderne og poetisk udtryk i kraft af to kvindestemmer; Grabows lyse og Guldhammers mørke. Stemmerne akkompagneres af Grabows akustiske guitar og Guldhammers dulcimer og arrangementerne sender hilsner til Simon & Garfunkel, Joni Mitchell og Trille. Natkirkebaren sælger sprøde nybagte vafler og kølig hvidvin. Og der er lystændings- og yarn-bombingsinstallationer i kirkerummet. Det er som om, noget hvisker os sagte i øret, når vi arbejder med dette materiale. En kraft, der har overlevet de mange versioner, der igennem årene er blevet formidlet. En essens af visdom, som ikke knækkes af tidens tand, men tværtimod bliver ekstrakter af det allervigtigste menneskelige; grund-fortællingen og den stærke melodi, der bevæger os dybt i hjertet. Grabow & Guldhammer Der er fri entré.