Spring til indhold

Havheksenes-aften

Diverse: For børn

Som en del af Blokhus Efterårsfestival vil der mandag den 14. oktober 2024 være fortryllende oplevelser for både store og små, når der afholdes Havheksenes-aften i Blokhus.

Havhekseløbet

Omdrejningspunktet for den (u)hyggelige aften er det populære Havhekseløb, der igen i år byder på en spændende mission. I år skal deltagerne hjælpe prinsen på den hvide hest, der ønsker at gifte den smukke havfrue. Kongen er imod ægteskabet og har allieret sig med den onde havheks for at stoppe brylluppet. For at hjælpe prinsen og havfruen skal deltagerne løse en række (u)hyggelige opgaver og finde det magiske ord, der kan bryde havheksens fortryllelse.

Løbet afvikles fra kl. 18 til 21 og starter på Blokhus Torv, hvor deltagerne får udleveret et kort over havhekseruten. I år vil biologerne Karen og Christoffer fra Badass Biologi også være til stede på en af posterne, hvor der med garanti vil være både kriblen og krablen.

Prisen for deltagelse er 50 kr. pr. person

Eventansvarlig Rikke Eriksen udtaler "Havhekseløbet er blevet en fast tradition i forbindelse med Blokhus Efterårsferie. Hvert år oplever vi en stigende interesse, hvilket ikke mindst skyldes, at det er en aktivitet, hvor alle kan være med - uanset alder eller tempo. Opgaverne løses bedst, når både børn og voksne arbejder sammen, hvilket skaber gode fællesskabsoplevelser. Vi ser mange familier komme tilbage år efter år," afslutter Rikke Eriksen.

Frivillige havhekse

Det er en gruppe dedikerede frivillige fra Team Blokhus sammen med Eventansvarlig Rikke Eriksen, der står bag familieløbet. Havheksegruppen bruger måneder på at planlægge ruten, opfinde sjove opgaver og dekorere området. Mange af posterne er bemandet af de frivillige havhekse og andre uhyggelige skabninger, hvilket gør løbet endnu mere livagtigt.

(U)hyggelige aktiviteter på torvet

Hele aftenen vil Blokhus Torv være fyldt med livlige aktiviteter. Inde i teltet kan man deltage i en kreativ workshop, hvor man kan lave (u)hyggelige sten eller Halloween-lanterner, og ude på torvet kan man riste lækre skumfiduser over bål.

Show med Stylteheksen

Den fortryllede aften afsluttes med et spektakulært show med stylteheksen Boba kl. 20:30 på torvet. Den 3 meter høje heks vil tage publikum med på en rejse fyldt med magi, urgøgl og fantastiske fortællinger. Forbered dig på en eventyrlig afslutning på en uforglemmelig aften for hele familien.

Så sæt kryds i kalenderen den 14. oktober og vær med til at starte Efterårsfestivalen i Blokhus med magi og sjov for hele familien.

Blokhus Efterårsfestival er arrangeret af Erhvervsforeningen Blokhus og VisitJammerbugten, som er garant for sjove ferieoplevelser for hele familien.

Kontakt: visit@jammerbugt.dk / 41913974.