Spring til indhold

Foredrag - Folkeuniversitetet

Diverse: Andet

Folkeuniversitetet Læsø afholder foredrag i Læsø Bio med temaet 'Fortidens og fremtidens vilde natur'. Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne?

Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.

Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr blandt andet huleløver.

Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.

Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark

Der er gratis entré og alle er meget velkomne

Foto(s):
Folkeuniversitetet Læsø.