Med titlen "Fri fortolkning" udstiller 8 vævere fra Præstø Vævernetværk på Præstø Bibliotek i oktober 2024.
Titlen refererer til den fælles udfordring, som vævere af Præstø Vævernetværk stillede hinanden ved evalueringsmødet efter udstillingen på Præstø Bibliotek i 2023. Ved det pågældende møde blev man enige om, at hver væver skulle byde ind med tråd til en fælles pulje. Type af tråd hhv. hvilke fibre trådene skulle være spundet af, var op til den enkelte væver at beslutte. I al sin enkelhed gik opgaven ud på, at man efterfølgende brugte de forskellige tråde i sine værker. Om de alle skulle indgå i ét værk eller i flere værker var et frit valg. Ligeledes bestemte den enkelte væver selv, hvad man ønskede at udstille udover det fælles projekt
Præstø Vævernetværk er en facebookgruppe, uden formel organisering af vævere i Præstø og omegn. Medlemmerne er hver især tilknyttet andre vævefællesskaber. Nogle har svendebrev eller diplomuddannelse som vævere, andre er selvlærte. Der er både novicer og erfarne, men alle har en fælles passion for vævning. De deltagende vævere er Ingrid Burmann, Karin Hultfelt, Karis Rasmussen, Katja Luffe Karstensen, Lisbeth Knudsen, Marianne Holmer, Susanne Vinther-Nielsen og Ulla Birk Johansen.
Med udstillingen "Fri Fortolkning" er det tredje gang, at Præstø Vævernetværk samarbejder om en fælles aktivitet. Der udstilles værker til hverdagsbrug, til beklædning og kreative værker for øje og sind.
Der afholdes fernisering onsdag den 2. oktober 2024 klokken 14-16 på Præstø Bibliotek. Alle er velkomne.
Læs mere på hjemmesiden