Spring til indhold

Mr. Smoking & miss q

Musik: Rock/Pop

Er du fan af Smokie, så skal du da helt sikkert med når MR. SMOKING & MISS Q. spiller i MusikLaden. Glæd dig til the voice of Smokie and Quatro, i hyggelige rammer i MusikLaden.

Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe noget lækkert at spise inden koncerten

MR. SMOKING & MISS Q.

"Voice of Smokie & Quatro"

Den fedeste Smokie- & Quatrolyd i nyt akustisk samarbejde. Som noget helt nyt præsenterer vi nu den erfarne trio MR. SMOKING med den nye kvindelige frontvokal, MISS Q. Sammen lover de en forrygende aften med velkendte Smokie-hits som "Living Next Door to Alice", "If You Think You Know How to Love Me", "Oh Carol", "Lay Back in the Arms of Someone" og "I'll Meet You at Midnight". Derudover disker de også op med nogle af de populære sange fra Quatro, så publikum kan synge med på fx.: "Stumblin in" og "I dont wanna talk about it".

Bandet fortolker sangene på en fantastisk nærværende måde leveret med spilleglæde og charme og mellem numrene fortælles historier og sjove anekdoter. Sangene er nøje indstuderet med flotte vokaler og sublim musikalsk ledsagelse af guitar, bas og percussion. Glæd dig til at opleve 4 erfarne musikere i et nyt koncept: Svend Bech; vokal & percussion, Miss Q; vokal, Erling Bech; vokal & guitar og Allan Bech; vokal og bas.

For gæster med billet inkl. spisning åbner døren efter endt lydprøver, forventet færdig ca. kl. 17.45

For gæster med billet uden spisning åbner døren kl. 19.30.