Die Kunst der Fuge af Johann Sebastian Bach Pianisten Jesper René spiller de fjorten fugaer fra Johann Sebastian Bachs sidste store mytiske og mystiske værk, Die Kunst der Fuge.
At gå ind i dette værk af klogt konstrueret og konceptuelt kontemplativt kontrapunkt, er som at lade dig opleve en meditativ labyrint. Det samme tema vendes og drejes, som kun Bach kan. Og det kræver sin pianist, og sådan én er Jesper René. Jesper er en af Danmarks flittigste pianister. Intet sted er for småt for ham, når den klassiske klavermusik skal formidles. Og intet flygel er for stort. Alle instrumenter kan formidle, når blot den rette sidder bag tangenterne. I Fredens Kirke har vi et virkelig godt tysk Schimmel-flygel. Fuga - det er en lille melodi, som gentages på den mest kunstfærdige vis, uden at man på noget tidspunkt bliver træt af gentagelsen. Tværtimod er det en spændende rejse, hvor den lille melodi kommer i nye kontekster: Den kan vendes på hovedet, og så lyder den helt anderledes (inverteret) Den kan spilles sammen med andre melodier (kontrapunkt) Den kan være en del af flere andre melodier (dobbelt- og trippelfuga) Hele satsen kan spejles, så de samme intervaller gentages fra midten af satsen, blot omvendt. Den kan være en kanon, hvor den spiller oven i sig selv, eller samtidig med sig selv. Og den kan være blandet ind i de fire toner fra Bachs navn, nemlig BACH.
At gå ind i dette værk af klogt konstrueret og konceptuelt kontemplativt kontrapunkt, er som at lade dig opleve en meditativ labyrint. Det samme tema vendes og drejes, som kun Bach kan. Og det kræver sin pianist, og sådan én er Jesper René. Jesper er en af Danmarks flittigste pianister. Intet sted er for småt for ham, når den klassiske klavermusik skal formidles. Og intet flygel er for stort. Alle instrumenter kan formidle, når blot den rette sidder bag tangenterne. I Fredens Kirke har vi et virkelig godt tysk Schimmel-flygel. Fuga - det er en lille melodi, som gentages på den mest kunstfærdige vis, uden at man på noget tidspunkt bliver træt af gentagelsen. Tværtimod er det en spændende rejse, hvor den lille melodi kommer i nye kontekster: Den kan vendes på hovedet, og så lyder den helt anderledes (inverteret) Den kan spilles sammen med andre melodier (kontrapunkt) Den kan være en del af flere andre melodier (dobbelt- og trippelfuga) Hele satsen kan spejles, så de samme intervaller gentages fra midten af satsen, blot omvendt. Den kan være en kanon, hvor den spiller oven i sig selv, eller samtidig med sig selv. Og den kan være blandet ind i de fire toner fra Bachs navn, nemlig BACH.